Apollon Klinikken

Lægerne bag Apollon Klinikken havde mange gode ideer og ambitioner om at lave en ny og anderledes lægeklinik. Anderledes fordi man ville fokusere på oplysning, forebyggelse og sundhed frem for helbredelse.

Man har tænkt design med i konceptet fra starten af, og derfor fremstår klinikken meget moderne, lys og venlig. Vi var med fra begyndelsen, og har hjulpet med at finde frem til navnet Apollon Klinikken, og været med til at sætte ord på klinikkens værdier, mission og vision.

Navnet Apollon Klinikken kommer af den græske gud Apollon, der er lysets og sangens gud. Da digtningen dengang var styret af strenge krav til rytme og metrum, blev han også mådeholdets og den klare forstands gud. Udover at være krigerisk vogter han over menneskene så længe de lever et rent og ansvarligt liv. Efter at vi havde fastlagt navnet Apollon og med det i mente at æbletræet er indviet til ham, var det nærliggende at et æble på en eller anden måde skulle indgå i logoet. At æblet desuden er symbolet på sundhed er et ekstra plus.

Klinikken er indrettet i farverne dyb rød, grå, sort og hvid, og giver et eksklusivt og elegant look. Der er fladskærme til informationer, således at patient og læge kan kigge på scanninger og røntgenbilleder og sammen gennemgå sygdomsforløb og behandlingsformer.

Hvis du ønsker mere information om vores arbejde, eller om design i al almindelighed er du altid velkommen til at kontakte os her...